INTERIOR 2018 er titlen på trendbureauet Spotts nye seminar, der har fokus på farver og detaljer. Nye trends bryder frem og skaber reel fornyelse med kommercielt potentiale. På seminaret får deltagerne inspiration til konkrete produkter, og der udleveres et materiale, som man nemt selv kan arbejde videre med.
– Vi underbygger trendvalgene med velfunderet forbrugerteori, og vi udvikler farverne i et internationalt forum. Derfor er Spott kilde til letforståelig trendinspiration, som deltagerne nemt kan omsætte til business, udtaler partner Jakob Søndergaard, der står bag trendbureauet sammen med Anja Bisgaard Gaede.
I interiørbranchen samarbejder Spott med FAGA, Oslo Design Fair og DM&T, og derfor kan medlemmer af foreningerne og udstillere på Oslo Design Fair deltage med 20 procent rabat på deltagerprisen.
Seminaret finder sted i København den 9. juni, i Oslo den 13. juni og i Herning den 15. juni 2016.
Flere oplysninger om indhold, tilmelding og priser på www.spottrends.dk