Ny investor i ILSE JACOBSEN HORNBÆK

Voluntas Investments – grundlagt i 2015 af Morten Albæk, der er tidligere CMO i Vesta,
og forretningsmanden Jan Bech Andersen – investerer i ILSE JACOBSEN HORNBÆK. Virksomheden er grundlagt af Ilse Jacobsen.
Voluntas’ adm. direktør Morten Albæk indtræder desuden i bestyrelsen for IJH A/S som en aktiv partner i ambitionen mod at blive det hurtigst voksende højkvalitets modebrand for kvinder i Norden over de næste 3-5 år.
– Med Voluntas og Morten Albæk har vi ikke blot fået tilført kapital, men også en vigtig partner som vi forventer at kunne drage nytte af på flere kommercielle områder. Vi skal have styrket vores brand og organisation yderligere for bedst muligt at realisere det potentiale, der ligger i virksomheden. Her er Voluntas’ principper og Mortens kompetencer inden for kommerciel innovation og branding centrale, siger Ilse Jacobsen.
Voluntas Investments er verdens første investeringsvirksomhed, der som
investeringsprincipper har meningsfuldhed, diversitet og bæredygtighed.
– Vi er i Voluntas stolte over at blive en aktiv partner og medejer af Ilse Jacobsen. Det er
en virksomhed med en imponerende evne til at nytænke og skabe innovation indenfor produktudvikling. Ilse Jacobsen Hornbæk er et stærkt brand, der med Ilse Jacobsen som person indeholder et stort potentiale, siger Morten Albæk.
Udover investeringen i IJH A/S har Voluntas ligeledes investeret i ILJA ApS, som er selskabet, der driver retail- og butikssalget i Danmark og Skandinavien. ILJA ApS driver blandt andet butikkerne
i København, Lyngby og Skagen samt i flere butikscentre i Danmark.

Ilse Jacobsen

Book your tickets