Dagens udgave af dagbladet Børsen citerer CIFF’s direktør Kristian W. Andersen for at ville flytte modeugen i København fra februar til januar og fra august til juni. Det skal primært ske af hensyn til herremodebranchen og de internationale indkøbere på dette felt. Tanken er at effektuere flytningen fra og med 2018, men Kristian W. Andersen erkender, at det bliver et stort arbejde at få alle dele af branchen og alle branchens organisationer med på ideen – og dette arbejde starter først for alvor nu.