DM&T indgår rabataftale med magasinet modebranchen.NU

Medlemmer af Dansk Mode & Textil vil fremover automatisk få tilbudt 10 procent i rabat på annoncering i forhold til den gældende listepris i NU-magasinets modeudgivelser.

DM&T har indgået samarbejdsaftalen, fordi brancheorganisationen bakker op om det arbejde, magasinet NU gør for at øge danske modevirksomheders synlighed.

– Vi synes, magasinet NU udfører et stort arbejde for at give dansk mode opmærksomhed på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkederne. Især eksportudgaven er vigtig, da den danske modebranche netop skal udvikles gennem eksporten, konstaterer DM&T’s udviklings- og salgschef Morten Dybro.

Hvert halve år – forud for de europæiske modemesser – udsender magasinet NU to udgaver direkte til 5.000 modebutikker på otte markeder.
Den ene udgave har udelukkende fokus på dansk mode og optakter til de internationale modemesser. Der er endvidere oversigter over hvilke danske brands, der udstiller på de forskellige messer i blandt andet Berlin.
Den anden udgave har fokus på nyheder op til Copenhagen Fashion Week og har et samlet oplag på 10.000 magasiner (tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol), idet de 5.000 magasiner, der sendes direkte ud til butikkerne, suppleres af 5.000 eksemplarer, der uddeles på CIFF, Revolver og i showrooms under modeugen.

testimgslider1

Book your tickets