Desigual Living satser nordisk

Med ny nordisk distributør satser den spanske livsstilsmastodont massivt på det nordiske marked. Set i et trendmæssigt perspektiv kan timingen ikke være bedre.

Brandet Desigual er især kendt for sit farvestrålende univers i modebilledet, men faktisk udvikler virksomheden også en bred vifte af farveglade produkter inden for bolig, homewear og livsstil. Den 1. april 2016 overtog Under-Cover ApS forhandlingen i Danmark, Norge og Sverige af disse produkttyper, der er samlet i linjen Desigual Living med produktkategorierne Bed, Bath, Homewear og Decor.

– Desigual Living er en fantastisk spændende linje, som jeg har store forventninger til. Produkterne passer rigtig godt ind i boligtrenden lige nu, hvor den rene nordiske stil opblødes med farver, mønstre, lidt etnicitet og ikke mindst masser af tekstiler. Samtidig er lounge/homewear blevet en trend, hvor grænserne udviskes mellem nattøj og fritidstøj. Jeg vil præsentere produkterne hos forskellige typer forhandlere eksempelvis interiør- og designbutikker, butikker med et kombineret mode- og livsstilsunivers, i boligtekstilbutikker, hos isenkræmmere, i stormagasiner, i lingeributikker og så videre. Stilen er unik og matcher rigtig godt ind i et moderne og livsstilsorienteret sortiment, forklarer adm. direktør Thomas Johnsen.

Thomas Johnsens virksomhed Under-Cover blev grundlagt i 2002 og forhandler i forvejen en lang række internationale brands inden for lingeri, homewear, strømper, bodywear og bademode.

– Vi er stolte af at være en af den nordiske detailhandels førende sparringspartnere inden for lingeri, hvor vi distribuerer en række anerkendte amerikanske og europæiske brands, konstaterer Thomas Johnsen, der blandt andet nævner DKNY, Maidenform, Parah, Vogue og Nanso. Interiørsortimentet åbner et nyt marked for virksomheden.

– Vi har fokus på, at vores kunder modtager den bedste service og rette support gennem kompetent og kvalificeret rådgivning. At vi har fået forhandlingen af Desigual Living skyldes, at vi konstant har antennerne ude, så vi opfanger de nyeste tendenser og samtidig spotter de rigtige brands i markedet, fastslår Thomas Johnsen, der glæder sig til at præsentere nyhederne fra Desigual Living for indkøberne.

Desigual har hovedkontor i Barcelona og er i dag repræsenteret i over 100 lande med linjer inden for herremode, damemode, børnemode, skønhedsprodukter, sko, accessories, sport og living.

Se mere på www.under-cover.dk

desigual

Book your tickets